Excel 97: Unable to locate the file menu

2006-03-26 09:26:58

WinNT, Win95, Win98, Win2K, WinME, WinXP, Win2003, Vista, Win2008, Win7

Tak til Bjarne Svendsen

Får du en fejlmeddelelse, hvor der står "Unable To Locate The File Menu. Instant Access Not Removed", når du prøver at starte Microsoft Excel 97?

Hvis du gør, har du nok fundet ud af, at det ikke betyder noget og at du blot kan klikke på OK for at gå videre, men her kommer løsningen, der fjerner fejlmeddelelsen.

Hvis du har problemet, så er det opstået i forbindelse med installation af et program, der lægger sin egen menu ind i Excel 97. Dette er tilfældet med diverse scannerprogrammer (primært OCR-programmer).

I Bjarnes tilfælde var det Textbridge Classic 2.0 (et OCR-program), som havde placeret en fil i biblioteket C:\Programmer\microsoft office\office\XLStart med navnet TBRUN97.XLS, som åbenbart ikke virkede efter hensigten. (Antagelig fordi det er engelsksproget og følgelig tror, at det skal ligge i C:\Program files\microsoft office\office\XLStart).

Efter denne fil blev slettet, kom der ingen fejlmeddelelser ved opstart af Excel 97, men der var på den anden side så heller ingen direkte adgang til Textbridge programmet.

Den korrekte løsning er at rette stien i filen.