Genveje med parametre

For mere end tre år siden

Generelt

Hvis du har en batchfil (*.BAT) eller et andet DOS-program (EDIT.COM kunne være et rigtig godt eksempel), der kræver parametre, der kan være forskellige hver gang du starter filen op, så er du nødt til at gå ud i MS-DOS PROMPT og starte filen op fra DOS, ikke ?
Der er er væsentlig nemmere måde at gøre det på: Opret en genvej for batchfilen. Hvis parametrene er de samme hver gang, kan du bare skrive dem på kommandolinien, men det var jo heller ikke det, der var problemet. Hvis du vil have Windows til at spørge dig hvilke parametre filen skal startes op med (det gælder ikke kun for batchfiler, du kan også bruge ideen til alle andre programmer, så vel DOS som Windows), skal du bare angive ? som parameter i kommandolinien...