Internet explorer: hurtige genveje

For længe siden

Win95, Win98, Win7

Når du installerer Internet Explorer 4.0 med "Active Desktop", får du en udvidelse til proceslinien, der hedder Quick Launch. (Det er der hvor du kan klikke på ikonet for Internet Explorer, Outlook Express, kanaler eller skrivebordet)...

- Vidste du, at du kan lægge dine egne genveje ned ved siden af disse 4 (og slette f.eks. ikonet for kanaler, hvis du ikke bruger det alligevel) ?

Intet problem. Du højreklikker på ikonet i mappen Programmer (eller hvor det nu ligger) og flytter, kopierer eller opretter så en genvej nede i Quick Launch i proceslinien ved at stille dig mellem de 2 ikoner, hvor du gerne vil have den liggende, så der kommer en lodret, sort streg...

For at slette et ikon fra Quick Launch, skal du blot højreklikke på det og vælge slet. Hvis du vil omdøbe det (teksten kommer frem, når du lader markøren stå ovenpå ikonet et stykke tid), flytter du det blot ud på skrivebordet, ændrer det der, og flytter det så tilbage på plads igen..

- Hvis du er interesseret, så ligger Quick Launch genvejene nede i biblioteket (mappen) \WINDOWS\Application Data\Microsoft\Internet Explorer\Quick Launch, ligesom skrivebordets indhold ligger i biblioteket (mappen) \Windows\skrivebord...