Lav "start" knappen om

For længe siden

Generelt

Advarsel: Dette er kun for avancerede brugere, der ved hvad de laver:

Knappen på proceslinjen, der anvendes til at åbne Start-menuen med, består af et lille Windows logo og ordet START. Som så meget andet i Windows 95, kan du lave det om, mere eller mindre efter forgodtbefindende:

Ordet "START": Kopier filen \WINDOWS\EXPLORER.EXE til et midlertidigt bibliotek og åbn kopien med en hex editor (som f.eks. UltraEdit-32 eller Cable.com til DOS). På hex addressen 02DF0E, finder du sekvensen 53 00 74 00 61 00 72 00 74, der er bogstaverne i ordet "Start" omgivet af nul-karakterer (#00). Du kan erstatte alle 5 bogstaver i "Start", du må bare ikke ændre nul-karaktererne. Selv om du ikke kan bruge mere end de 5 bogstaver, kan du sagtens bruge færre. - Bare indsæt mellemrum (#32). Når du er færdig laver du lige en backup af den originale EXPLORER.EXE og lægger din ændrede fil ind i stedet. Når du så har genstartet Windows, skulle du kunne se resultatet af dit arbejde.
Hvis dette ikke fungerer 100 % er der flere steder, du er nødt til at ændre. Generelt vil det være en god ide at finde samtlige forekomster af ordet "Start" i filen og ændre dem alle.

Ikonet: Kopier filen \WINDOWS\SYSTEM\USER.EXE til et midlertidigt bibliotek og åbn kopien med et ikon-program, der kan læse i EXE filer (som f.eks. Microangelo). Start-menuen bruger flag logoet, den allerførste ikon i filen. Du skal lige være opmærksom på, at der er adskillige versioner af dette ikon i filen, bare i forskellige størrelser. Afhængig af hvilken font størrelse Start-menuen anvender (Kontrolpanel -> Skærm -> Udseende), kan ikonen være enten 16x16 eller 22x22. Som ovenfor står du dig bedst ved at ændre dem alle.Når du er færdig laver du lige en backup af den originale USER.EXE og lægger din ændrede fil ind i stedet, nøjagtig som ovenfor. Herefter genstartes Windows.