Registreringsdatabasefejl

For l�nge siden

Generelt

Når du starter Windows 95 / 98 op, kan du komme ud for at få præsenteret et vindue med en fejlmeddelelse i stil med "Kan ikke indlæse registreringsdatabasen, Klik på gendan (eller retabler) for at gendanne fra sikkerhedskopi".

Det der er tale om, er at din registreringsdatabase ikke har det for godt, og selv om du trykker på gendan eller retabler, vil du sandsynligvis bare få samme meddelelse næste gang, du starter op. Selv om du tror du ved, hvad der er gået galt, kan du ikke komme ind og rette det. - Eller kan du ???

Ud over den nedenfor skitserede løsning, har jeg fået nogle ideer fra Orla Dalager fra Grønland og fra Ole Pedersen. Disse løsninger er angivet sidst på denne side...

Det her bliver temmelig kompliceret, så vær helt sikker på, at du ved hvad du foretager dig...

Genstart din computer, og når teksten "Starter Windows 95" (eller hvad du nu har valgt at din computer skal skrive, når den starter Windows 95 / 98) kommer frem, trykker du på <F8> og vælger "Kun kommandoprompt til fejlsikret tilstand".
Når din computer så er startet op, eksporterer du din registreringsdatabase ved at skrive linien:

      regedit /l:<sti1> /e <sti2>system.txt

hvor <sti1> er stien til filen System.dat (typisk C:\Windows) og <sti2> er den sti, som du ønsker at eksportere registreringsdatabasen til (lad os sige C:\):

      regedit /l:c:\windows\system.dat /e c:\system.txt

Du vil sandsynligvis få en fejlmeddelelse i stil med "Error accessing the registry: The file may not be complete".

Fjern herefter attributterne fra registreringsdatabasefilen ved at skrive:

      cd\windows
attrib -s -h -r system.dat

og omdøb så din registreringsdatabasefil til f.eks. filtypen xxx ved at skrive:

      ren system.dat system.xxx

og importer så den eksporterede System.dat del af registreringsdatabasen ved at skrive:

      regedit /l:<sti1> /c <sti2>system.txt

hvor <sti1> er stien til filen System.dat (typisk C:\Windows) og <sti2> er den sti, som du ønsker at importere den eksporterede registreringsdatabasefil fra (lad os igen sige C:\):

      regedit /l:c:\windows\system.dat /c c:\system.txt

Herefter genstarter du Windows 95 og problemerne burde nu være løst !


- men OK, vi er jo klar over, at træerne ikke vokser ind i himlen (med mindre man er et lille barn og det er meget tåget), så hvis du stadig har problemer, er der også den mulighed at fejlen ligger i User.dat delen af registreringsdatabasen.
Proceduren for at "genopfriske" User.dat delen er næsten den samme, som System.dat delen, så lad os hurtigt gå den igennem nu vi alligevel har fat i emnet:

      regedit /r:<sti1> /e <sti2>user.txt

hvor <sti1> er stien til User.dat filen og <sti2> er den sti, som du ønsker at eksportere registreringsdatabasen til (lad os denne gang sige D:\DKCDATA):

      regedit /r:c:\windows\user.dat /e d:\dkcdata\user.txt

Indtast herefter nedenstående:

      cd\windows
attrib -s -h -r user.dat

og omdøb filen User.dat:

      ren user.dat user.xxx

Importer så User.dat delen af registreringsdatabasen:

      regedit /r:<sti1> /c <sti2>user.txt

hvor <sti1> er stien til filen System.dat (typisk C:\Windows) og <sti2> er den sti, som du ønsker at importere den eksporterede registreringsdatabasefil fra (lad os igen sige D:\DKCDATA):

      regedit /r:c:\windows\user.dat /c d:\dkcdata\user.txt


- meeeen skulle fejlen nu alligevel ikke være væk, så er der en enkelt ting, vi kan gøre. Det svarer næsten til at geninstallere Windows 95, men det er væsentligt hurtigere:

Idet du følger vejledningen ovenfor med at fjerne attributterne fra System.dat, så prøv at kopiere filen C:\System.1st over i C:\Windows\System.dat. Dette sætter System.dat delen af din registreringsdatabase tilbage dertil hvor den var, lige efter at du installerede Windows 95 første gang.

Hjælper det heller ikke, er der kun den hårde måde: Geninstaller hele molevitten fra grunden...
- Nå ja ! - hvis du benytter forskellige brugerprofiler, så slet dem også (fra kommandoprompten) ved at skrive:

      deltree c:\windows\profiles

(se i øvrigt tippet ændre og slette brugerprofiler.)




Tak til Ole Pedersen

Jeg har netop læst artiklen om fejl i registreringsdatabasen og er eing i dit forslag til løsning af problemet, MEN jeg har netop oplevet hele tre maskiner med nævnte fejl, hvor jeg prøvede alt, også formatering og geninstallation af softwaren. Altsammen uden held. Det viste sig at fejlen var i defekte ram kredse !!!!! Ingen af mine testprogrammer kunne finde fejl i rammen men fejlen var i alle tilfælde væk da jeg skiftede ram.




Tak til Orla Dalager fra Grønland

Jeg har haft en del at ovennævnte: det løste jeg ved at hente programmet Winrescue95 og fik programmet til at tømme Windows95 enhedshåndtering totalt, hvorefter jeg genstartede computeren og derved slap for at skulle geninstallere Windows95. Det er en betingelse at Windows95 ikke bliver geninstalleret før Winrescue95 ellers kan du ikke starte fra en scratc. Programmet kan hentes som shareware hos i USA, det gjorde jeg ved at søge på navnet. (http://www.pslweb.com)