Brug "hurtig visning"/"quickview"

For længe siden

Generelt

Windows 95

En rigtig smart lille applikation, der kommer på Windows 95 CD versionen, hedder QuickView (Hurtig visning). Har du ikke CD versionen, kan du alligevel downloade filen via Internet fra Microsoft. Når QuickView er installeret, vil du, hvis du højre-klikker på visse filer, vil du kunne vælge "Hurtig Visning" eller "Quick View" (alt afhængig af hvilket sprog, du har downloadet), der giver dig mulighed for at se en fils indhold uden at åbne den tilhørende applikation. Problemet er, at det ikke fungerer med alle Windows' standardfiler (For slet ikke at tale om alle de programmer, der findes derude).

For at få dine foretrukne filer til at fungere med Quick View, skal du vælge en (eller flere) af nedenstående muligheder:

For at få QuickView til at komme frem på menuen hos alle filer (uanset om den har en driver til filtypen eller ej), skal du starte regedit.exe og åbne \HKEY_CLASSES_ROOT\. Her skal du finde en nøgle, der hedder "*" (hvis den ikke eksisterer, skal du oprette den (Vælg Ny/Nøgle fra menuen "Rediger"). Under denne nøgle opretter du en anden nøgle, der hedder "QuickView". Denne nøgle skal have en "(Default)" der hedder "*". Dette burde fungere for stort set alle filer (uvist hvorfor fungerer det ikke med PCX filer).

Du kan også oprette en genvej til QUIKVIEW.EXE (den ligger i \WINDOWS\SYSTEM\ mappen) i \WINDOWS\SENDTO mappen. På denne måde vil du kunne vælge "Hurtig Visning" i "Overfør til" menuen, når du højre-klikker på en vilkårlig fil.

Hvis du har mere specifikke ønsker, skal du dobbelt-klikke på "Denne Computer" og vælge Indstillinger fra Vis menuen. Klik på fanen Filtyper og vælg en fil type på listen. Klik på Rediger og marker Enable Quick View eller hurtig Visning. Hvis filtypen, du ønsker at bruge med QuickView ikke eksisterer pålisten, kan du enten oprette den (vær opmærksom på at QuickView ikke nødvendigvis har en driver (et filter) for lige netop den filtype, du gerne vil bruge, men nogle gange er det bedre at se de rå data end slet ingenting) eller du kan starte regedit.exe og åbne \HKEY_CLASSES_ROOT\Unknown\shell\openas\command og erstatte (default) værdien med QuickView, eller et andet program.