Chk-filer (filtypen .chk)

2006-03-24 12:08:26

WinNT, Win95, Win98, Win2K, WinME, WinXP, Win2003, Vista, Win2008, Win7

Hvis du har filer liggende i "roden" på drev C: (udenfor mapperne), der hedder f.eks. File0001.chk, File0002.chk osv., kan du normalt blot slette disse og derved frigive mere plads til fornuftige ting.

.Chk filer er filer, der dannes, når Scandisk checker harddisken og finder tabte klynger eller andre fejl med data, der ikke rigtig "hører til" nogen steder.

Der sker sandsynligvis ikke noget ved at slette filerne, men har du netop mistet nogle data, var det måske værd at kigge lidt i filerne med f.eks. Notepad, for at se, om de måtte indeholde noget, du kan genkende.