Stop Windows 10 automatisk genstart

2015-12-29 11:06:32

Win10

Det er jo smart nok, at Windows 10 automatisk downloader og installerer opdateringer, men personligt finder jeg det voldsomt irriterende at den også automatisk genstarter computeren.

Det kan man selvfølgelig gøre noget ved:

Klik på Windows-ikonet nederst i venstre hjørne og vælg Indstillinger. Her klikker du på Opdatering og sikkerhed og under Windows Update klikker du på Avancerede indstillinger.
Her vælger du under Vælg, hvordan opdateringer installeres "Giv besked for at planlægge genstart" frem for "Automatisk (anbefales)".