| WinHelp.dk | ||||
|
||||
|
År 2000For l�nge siden WinNT, Win95, Win98, Win2K, WinME, WinXP, Win2003, Vista, Win2008, Win7 Tak til Bo Asbjørn Koch Overalt hører vi om alle de problemer vi vil få i år 2000 fordi det ikke er sikkert at computerne understøtter 4 tegn i årstallet. American Megatrends (AMI) har lavet et lille program, der checker om DIN computer har problemer ved årtusindeskiftet. Klik her for at hente AMI2000.EXE (1.860 bytes) fra vores download server. Personligt mener jeg at år 2000 problemet for computere er vildt overdrevet. For det første vil computere fra 1997 og fremefter vil slet ikke have problemet og for det andet vil problemet kunne løses for de fleste andre ved at man lader sin computer være slukket nytårsaften år 1999. Der hvor jeg ser problemet er i alle de andre ting vi har, der måtte have en eller anden chip med datofunktion indbygget, som vi ikke får slukket nytårsaften år 1999. Hvad med køleskabe, mikrobølgeovne o.s.v. ? For at vise hvor slemt det kan være, kan jeg nævne bilfabrikken Buick, der har trukket en hel serie biler tilbage fordi de i tændingssystemet havde brugt en lille standardkreds, der også har en datofunktion (som man godt nok ikke brugte til noget). Problemet var, at hvis der var strøm til kredsen ved årtusindskiftet, ville kredsen (og dermed tændingssystemet) ikke fungere mere. Ligeledes er der også flere flyselskaber, der har meddelt at de ikke har fly i luften under årtusindskiftet. Men... Det største problem ligger ikke i at der er chips med dato/tids funktioner, men derimod at du kan ikke være sikker på hvilken tid den står til, så reelt hjælper det ikke bare at slukke "maskinen" nytårsaften år 1999, for hvis den afviger med bare få timer, kan det alligevel være et problem, nå man prøver at tænde kaffemaskinen en gang om eftermiddagen 1/1-2000 (når man bliver jaget op af tømmermændene ;-) Faktisk kan man ikke engang være sikker på at dag eller år er korrekt, det eneste man kan være rimelig sikker på er at tiden ikke er foran på chippen, så problemmerne vil sikkert ikke opstå før efter nytårsaften år 1999. |
|||
| © 1998-2019 DKC Data | ||||