Ms-dos kompatibilitetstilstand

For l�nge siden

WinNT, Win95, Win98, Win2K, WinME, WinXP, Win2003, Vista, Win2008, Win7

Tak til Ole Valentin

Hvis din computer fortæller at CD-ROM drevet kører i "MS-DOS kompatibilitetstilstand", kan dette skyldes, at dit CD-ROM drev er blevet sat på EIDE controllerens sekundære tilslutning, mens der kun sidder en enkelt harddisk på den primære port. Problemet løses ved at flytte CD-ROM drevet over på samme kabel som harddisken.
Skulle du opleve problemet med SCSI harddiske på en Adaptec 2940 controller, løses det ved at opdatere driveren til version 1.22 eller senere. (version 1.30 er at foretrække)

Er det din harddisk, det er galt med, skal du prøve at starte regedit.exe. Led efter en nøgle, der hedder NOIDE og sæt værdien til 00, hvis den i forvejen er 01...

Efter i længere tid at have kæmpet med problemet på rigtig mange computere, har jeg fundet noget der må siges at kunne karakteriseres som en universalløsning. (Det er igen en simpel løsning, men den gamle Windows 3.11 ledte mig lidt på sporet). Hvis Egenskaber under System ikonet i kontrolpanelet fortæller dig, at din harddisk benytter "MS-DOS kompatibilitetstilstand", kan du selv gøre noget ved det.
Åbn SYSTEM.INI med en tekst editor (som f.eks. Notepad), gå ned til [386Enh] sektion og se om du kan finde en linie, hvor der står 32BitDiskAccess=off. Denne skal du ændre til "32BitDiskAccess=on",. Gem ændringerne og genstart din computer....

OBS: Dette er bare en hurtig løsning. Det bedste er stadig at kontakte leverandøren eller producenten og få fat i en ægte 32-bit driver til din harddisk eller harddisk controller, eller hvor problemet nu ligger.

- Tak til Charlotte Raahauge

Problemet kan også ligge i, at du skal opdatere din "IDE Bus master". En sådan fandt hun frem til på adressen: www.windrivers.com...

Se endvidere nederst på tippet CD-ROM installationsbootdiskette