Mapper og filers opførsel

For l�nge siden

WinNT, Win95, Win98, Win2K, WinME, WinXP, Win2003, Vista, Win2008, Win7

Her er en stribe tips, der lader dig bestemme hvordan mapper og filer skal opføre sig:
Selv om du har mulighed for at vælge om du ønsker at åbne hver enkelt mappe i et nyt vindue eller genanvende det gamle vindue (det må vel være det rigtige at gøre, hvis man mener noget med at passe på vores miljø...) er der alligevel en måde, hvorpå du kan vælge dette individuelt hver gang.

1. Mulighed

  • Vælg Indstillinger fra menuen Vis i "Denne Computer" og marker Gennemse mapper vha. af et separat vindue til hver mappe (og nej, det er ikke mig der har lavet en "stave-bommert" - der står "vha. af").
  • Når man dobbelt-klikker på en mappe vil den herefter som standard åbnes i et nyt vindue, men hvis du nu trykker på Ctrl mens du dobbelt-klikker, vil det "gamle" vindue blive genbrugt... (vær lige sikker på, at du ikke ryster for meget på hånden. Ctrl bruges jo også til at markere flere filer).

2. Mulighed

  • Vælg Indstillinger fra menuen Vis i "Denne Computer" og marker Gennemse mapper med et enkelt vindue, der følger med, mens du åbner hver mappe.
  • Når man dobbelt-klikker på en mappe vil den herefter som standard åbnes i det samme vindue (rigtig genbrugstanke), og så var det jo, at man skulle tro, at hvis man trykker på Ctrl mens man dobbelt-klikker, vil der blive åbnet et nyt vindue for hver mappe, og det gør der godt nok også, men uvist hvorfor vises det som "Oversigt" med værktøjslinien slået til !! - men ellers virker det...


Andre taster, der virker sammen med begge ovenstående muligheder:

  • Tryk på Alt mens du dobbelt-klikker på en fil eller en mappe for at se Egenskaberne for objektet.
  • Tryk på Shift mens du dobbelt-klikker på en mappe for at åbne Stifinderen på det relevante sted. (vær igen lige sikker på, at du ikke ryster for meget på hånden. Shift bruges jo også til at markere flere filer).
  • Tryk på "Backspace" (Slet) i en mappe for at gå tilbage til mappen før.
  • Tryk på Shift mens du dobbelt-klikker på "Luk"-knappen (X) for at lukke alle åbne mapper (i lige biblioteksstruktur).