| WinHelp.dk | ||||
|
||||
|
Registreringsdatabasen til reparationFor l�nge siden Generelt Tak til blandt andre Finn Zimmermann.
Hvis du har problemer med registreringsdatabasen, skal du, hvis du bruger Windows 98, først og fremmest prøve at køre
programmet Scanreg.exe (det ligger i Windows bibioteket). Scanreg er et program, der stort set gør for registreringsdatabasen,
hvad Scandisk gør for harddisken. Parametrene til Scanreg omfatter bl.a. BACKUP og RESTORE, men også den, i denne sammenhæng,
langt mere interessante parameter FIX... Skal du have fat i en tidligere udgave af din registreringsdatabase, kan du med fordel anvende parameteren /restore... Vær opmærksom på, at Scanreg som standard gemmer de seneste 5 kopier af registreringsdatabasen. Dette kan du dog selv bestemme, idet du, hvis du åbner filen Scanreg.ini (f.eks. i Notepad (Notesblok)) kan ændre tallet i linien MaxBackupCopies=5 til et tal mellem 1 og 99... Når du så kører Scanreg /restore, får du mulighed for at vælge mellem de 5 ældste sikkerhedskopier. - Backupfilerne ligger i biblioteket (mappen) \WINDOWS\SYSBCKUP og hedder rb000.cab, rb001.cab o.s.v. - For at se de 5 seneste sikkerhedskopier, skal du flytte, omdøbe eller slette de filer med lavere numre... Bruger du Windows 95, (og som en alternativ løsning, hvis Scanreg ikke løser dine problemer) skal du kigge nærmere på et lille værktøj, der bl.a. følger med Visual Basic, der hedder RegClean. RegClean er et 32-bit registreringsdatabase oprydnings værktøj, Der fjerner ugyldige registreringer. Det er nemlig således, at oplysningerne i registreringsdatabasen, som alt andet på din harddisk kan blive ødelagt på den ene eller den anden måde. Det kan f.eks. ske efter talrige installationer af mange forskellige applikationer, der skriver i registreringsdatabasen, eller eventuelt ved geninstallation af eksisterende programmel. Drejer det sig om OLE applikationer, kan version information og OLE server information blive ugyldig. Det er absolut ikke unormalt, at der dannes ugyldige oplysninger i din registreringsdatabase, selv om du "aldrig piller"... Nu skal du ikke tro, at RegClean er løsningen på alle dine problemer ! - Godt nok finder og retter den en hel del konsistens problemer i registreringsdatabasen, men ikke alt. For nu at blive en smule teknisk, checker den "Control", "Insertable", og "TypeLib" nøglerne for hver enkelt registreret objekt klasse; ligesom den gennemgår alt under nøglen "Interface". Det kræver ikke den udvidede ledvogtereksamen med 2 bomme at bruge RegClean; Rent faktisk skal du bare klikke på ikonet, når den er blevet installeret, men der er alligevel et par ting, du skal gøre først,hvis du har problemer med et OLE relateret produkt.
|
|||
| © 1998-2019 DKC Data | ||||