Skabeloner i wordpad

For l�nge siden

WinNT, Win95, Win98, Win2K, WinME, WinXP, Win2003, Vista, Win2008, Win7

I de dyre tekstbehandlingsprogrammer (og efterhånden også i de billige) arbejder man meget med såkaldte skabeloner for at gøre livet lidt lettere...
Vidste du, at man også i det tekstbehandlingsprogram, der følger gratis med Windows 95 (Wordpad.exe) kan arbejde med skabeloner ? - nej, vel ?
Det kommer heller ikke med flotte værktøjer, som f.eks. Microsoft Word (der også (i modsætning til Wordpad) kan lave lige højre marginer...), men med en smule improvisaton, kan det sagtens lade sig gøre. Vælg og installér en filtype for Wordpad skabeloner (lad os sige *.WPT for "WordPad Template") og associér denne type med Wordpad. Herefter vil Wordpad startes op hver gang du dobbelt-klikker på en fil af denne type og det vil fungere akkurat som i de dyre tekstbehandlingsprogrammer...

For at danne en ny filtype vælger du Indstillinger under menuen Vis i et vilkårligt Windows 95 vindue (f.eks. "Denne Computer"). Her klikker du på fanen "Filtyper" og vælger Ny type. I dialogboksen, der kommer frem, indtaster du en beskrivelse (f.eks. Wordpad skabelon) og filtype-"endelsen", du vil anvende (i vores tilfælde WPT, men du kunne lige så godt bruge TEM eller hvad du nu har lyst til. Det eneste, du skal være opmærksom på, er at du ikke må vælge en filtype, der allerede er brugt i forvejen).

Før du klikker på OK, skal du tilføje en Handling, så Windows 95 ved, hvad den skal gøre, når du klikker på filer af denne type. Under Handling skriver du OPEN efterfulgt af den fulde sti til Wordpad i anførselstegn (f.eks. "C:\WINDOWS\WORDPAD.EXE") Klik så på OK et par gange for at gemme dine ændringer...

Når du så skal til at bruge dine skabeloner, foregår det som følger:
Åbn WordPad, og lav en skabelon. (Du ved, en grundlæggende standard for en type dokumenter, som du laver hele tiden, f.eks. en telefax-skabelon eller en tabel-skabelon). Når du er færdig, skal du vælge Fil/Gem som og give din skabelon et navn med den nye filtype, f.eks. TELEFAX.WPT eller TABEL.TEM, alt afhængig af hvilken filtype du har valgt. (Måske ville det være en god ide at lave en mappe, hvor du har dine skabeloner. Du skal her blot sikre dig, at din mappe ikke indeholder mellemrum, da Wordpad ellers ikke vil kunne få øje på den.)

Når du nu vil bruge en skabelon, skal du blot dobbelt-klikke på den (idet vi antager, at Wordpad ikke allerede er åben), og den vil så åbne i et Wordpad vindue. Som med alle andre skabeloner, færdiggør du så dit dokument og gemmer det under hvad navn, du nu har lyst til, med endelsen .DOC, .TXT eller .RTF (For at sikre at du ikke kommer til at gemme ændringer til en skabelon, og således overskriver originalen, vil jeg anbefale at du skrivebeskytter dem. Højre-klik på ikonet for skabelonen og vælg egenskaber. Her markerer du "Skrivebeskyttet" i sektionen "Attributter" og klikker OK.
Bruger du Total Commander, kan du blot markere alle skabelonerne på en gang og vælge Fil/ændre attributter...