Tele danmark: 56.6 flex modempuljer

For l�nge siden

WinNT, Win95, Win98, Win2K, WinME, WinXP, Win2003, Vista, Win2008, Win7

Tilsyneladende har Tele Danmark Internet i starten af 1998 ingen modempuljer med 56.6 modemer øst for Storebælt. Tele Danmarks løsning er, at man skal tilmelde sig FavoritInternet, der gør at man kan ringe op til et andet nummer (80 26 26 26) til en stærkt reduceret takst. Tilmelding foregår på adressen http://www.favoritinternet.dk

Takket være Ahasverusen-Rysgaard og Tele Danmark Internet har vi her en lille forklaring til folk, der alligevel har problemer med 56.6...

K56Flex standard support skrivelse: Har man problemer med opkobling til en eller flere puljer som understøtter K56Flex -eller måske problemer med en usædvanlig langsom opkobling til disse puljer, kan problemerne skyldes støj. De nye K56Flex modemkort og den tilhørende teknologi er meget følsom overfor støj. Problemet erfares først og fremmest af brugere med analoge modemer, som benytter en såkaldt V.34 protokol. D.v.s. for kunder med et 33.6 modem eller mindre.
En anden årsag til ovennævnte problemer kan være, at dit modem simpelthen ikke forstår det "bip", som en K56Flex modempulje altid genererer ved opkald til puljen. Ved sådanne situationer kan løsningen være at få indført 4 eller flere komma'er efter tlfnr.'et til modempuljen (f.eks. 87311111,,,,)
Den hidtidige bedste løsning til at sikre en tilfredsstillende opkobling på en K56Flex modempulje er at fjerne alle evt. støjkilder. Støj kan bl.a. være forårsaget af f.eks. faxprogrammer, som kører i baggrunden, Vis-nr apparater, flere telefoner på den samme linie, trådløse telefoner, en kabeltromle eller en lang telefonledning. Herefter tvinger man sit modem til at anvende V.FC protokollen. Dette gøres normalt ved at benytte en af flg. initstrenge:

· AT+MS=74 (Lasat og de fleste andre modemer)
· %M2 (nogle X-link)
· \M2 (Aceex)

Så fremt man benytter Windows95 indsættes en initstreng på flg. vis: Gå ind på "Denne computer", "Netværk via modem", højreklik på ikonet for det aktuelle opkaldsprogram og vælg "Egenskaber", klik på "Konfigurer", fanebladet "Tilslutning", vælg "Avanceret" og under "Yderligere indstillinger" kan du skrive din initstreng.

Tele Danmarks forklaring (primo 1998):

For også i fremtiden at kunne leve op til de krav, vores kunder stiller til stadig større hastighed på Internet,
fortsætter vi opdateringen af opkaldspunkterne til K56Flex.

Følgende 11 byer bliver opgraderet i øjeblikket.

Jylland:  Vejle, Billund, Tønder

Fyn:      Svendborg

Sjælland: Birkerød, Køge, Holbæk, Nykøbing F, Frederikssund,
Ringsted, Albertslund

Hvad betyder opgraderingen ?
Den betyder, at du kan opnå højere transmissionshastighed, hvis
du har et K56Flex modem og er tilsluttet en digital central.

Hvis du ikke har et K56Flex-modem vil du normalt ikke mærke nogen
forskel i forbindelse med opgraderingen.
Hvis du alligevel mener, at opdateringen af din modempulje har
givet dig problemer, kan du prøve at teste ved at kalde op til
opkaldspunktet Horsens på 76 25 69 00 - som ikke er opgraderet.
Hvis du konstaterer en klar forskel i transmissionskvaliteten på
de to opkald, kan du skrive til k56flex@int.tele.dk.