| WinHelp.dk | ||||
|
||||
|
Windows beskyttelsesfejl2006-03-24 09:49:33 Generelt Tak til Jørn Eberhard. Hvis der under opstarten kommer en "rå" meddelelse (ren tekst på skærmen): Windows beskyttelsesfejl - du skal genstarte maskinen, og det gør man så, maskinen starter op i "fejlsikret tilstand", og man gennemsøger alle kontrolpanelets funktioner - enhedshåndtering m.fl. - uden at finde nogen fejlmarkering eller andet usædvanligt udover de manglende funktioner, som ikke startes i fejlsikret tilstand. Genstarter man så maskinen, kan man være heldig at alt forløber normalt - men som regel gentager ovenstående sig, og man kan komme ud for at skulle genstarte op til 4 eller 5 gange, før alt forløber normalt. - Ja, så kommer der en mulig løsning nedenfor: Jeg har ikke kunnet se nogen naturlig forklaring på, hvornår fejlen opstår - den kommer i perioder og uden sammenhæng med installationer eller andre ændringer til systemet. Ved kold-start af systemet trykkes spankey("F8"); ved meddelelsen "Starter Windows 95". Fra efterfølgende boot-menu vælges "Kun kommandoprompt". Fra kommandoprompten startes Windows 95 med kommandoen: "win /D:S" - hvorefter resten af opstarten kører perfekt! I praksis lægges kommandoen ind som sidste linie i "autoexec.bat", hvorefter hele startproceduren er "back to normal". Lidt uddybende forklaring: Nævnte kommando bevirker, at Windows 95 forhindres adgang til et adresseområde, som af nogle systemer bruges til erstatning for ROM-hukommelse. Prøver Windows 95 at anvende disse adresser, kan der opstå konflikter, som giver sig udslag i den bekendte "Windows beskyttelsesfejl"-meddelelse. Lidt mere uddybning: Følgende kommandoer kan være alternative løsninger, hvis ovenstående ikke virker: "win /D:F" (bevirker start uden brug af 32 bit disk access) "win /D:V" (bevirker at opkald fra harddisk kontrolleres af alm. ROM-rutine) "win /D:x" (bevirker at Windows 95 udelukkes fra den øvre hukommelse (UMB)) |
|||
| © 1998-2019 DKC Data | ||||